2

2.
Sted: Gregory Av. 65. Tid: 7:36 Dato: 14 April Mandag 2011.
Kære Dagbog
I dag starter jeg på Oxford Central High School. Det er den store dag, og jeg føler mig ikke særlig tapper. Det er to dage siden at vi kom til byen, og den er stadig lige så trist og overskyet. Jeg længes efter London. Den brummende trafik udenfor. De høje bygninger og ikke mindst alle shopping centrene. Jeg har ikke mødt andre folk end vores nabo. Miss Dudley. Den tres årige gamle dame mistede sin mand da de begge var tredive og nu bor hun alene med sine fem katte. Og så så jeg kun skikkelsen af en eller anden person, som stod og så på mig. Derefter skyndte jeg mig hjem fra Miss Dudleys hus. Det var totalt creepy.
Jeg savner mor og far, men jeg ved at de ville være ulykkelige, hvis de vidste at jeg stadig sørgede. Jeg ved at jeg må komme videre, men det er så svært at give slip på nogen, som har været der hele ens... 


Brooke.
En stor krage sad ude foran mit vindue og skreg højt. Jeg lagde dagbogen fra mig og slog dynen til side og steg op, kun iført undertøj. Jeg skyndte mig hen til vinduet, og åbnede det.
"Shoo sho!" Råbte jeg ad den.
Kragen forsvandt med et sidste skrig og Jeg lukkede vinduet, og iførte mig nogle jeans,og en t-shirt med tryk af en masse høje bygninger som stod på Shaftesbury Avenue i central London. Et suk undslap mine læber og, jeg gik nedenunder, hvor Laureen stod og ristede toast.
"Wow Laureen forældreautoritet?"
Lauren sendte mig et blændende smil "Jeps. Men jeg er stadig under oplæring"
Jeg så rundt i køkkenet. "Hvor er James?"
Idet trådte James ind i køkkenet og gik over til Laureen for at få noget morgenmad.
Jeg Tændte for kaffemaskinen og vendte mig om.
"Hey. Hvem snakkede du med i telefonen igår?"
"Jess"
"Hvad? Ringede Jess? Sagde hun ikke at hun ville snakke med mig?"
James himlede med øjnene. "Hvad tror du selv Brok"
"Arghh" Jeg slog ud efter ham, men han undveg, og forsvandt ud af køkkenet igen.
Jessica og jeg havde været bedsteveninder sinde børnehaveklasse. Men da hun begyndte at komme sammen med min lillebror, blev det hele bare spildt, og vi blev uvenner. Og vi havde aldrig snakket sammen efter at vi havde besluttet at vi ikke var bedsteveninder mere, og nu var jeg flyttet til Oxford, og hun nægtede stadig at snakke med mig.
Jeg tænkte mig engang om, over hvad de egentlig havde snakket om, men så forstyrrede det min indre tankemonolog om muligheder da kaffemaskinen blev færdig og begyndte at bippe.
Jeg tog koppen, og tog et par slurke.
"Hvad tror du de snakkede om?"
Jeg vendte mig om igen, og lænede mig tilbage mod køkkenbordet og så hen på Laureen som var dybt koncentreret om et blad hun læste i, sammentid med at hun spiste sit ristede toast.
"Jess og James?" Mumlede hun med munden fuld af mad, og bladrede videre i bladet, uden så meget som at kigge på mig.
"mmm"
Jeg tog endnu en slurk af min skoldhede kaffe, og sank den.
"Det tror jeg nok du skal snakke med ham om"
Jeg himlede med øjnene og pludselig faldt mit blik på digital uret, som sad på ovnen. 7:49
"Ups! Jeg må løbe"
Jeg satte den halvtomme kaffekop på bordet og gik ud af køkkenet og hen mod entreen.
"Hey! Husk at vær hjemme inden kl. seks!" Råbte hun efter mig.
Jeg vendte mig forbavset om. "Wow Laureen du har virkelig fået øvet dig på 'Jeg er en streng forælder, med strenge reger'"
Laureen smilede stolt, vendte så tilbage til sit blad.

Damien.
Smilet sad lusket om hans læber. Han ventede blot på det rigtige bytte. Der var lige flyttet nogle nye ind i Gregory av. 65. Ingen ville bemærke det hvis de pludselig forsvandt. Han Havde siddet der i omkring et kvarter, og han havde hørt dem snakke indenfor i huset. Det gamle egetræ som var på grunden, var et godt skjulested. Der var en masse kviste og grene i forskellige størrelser fyldt med blade.
Hoveddøren blev lukket op og ud kom en pige.
Hendes hår så ud som silke. Helt sort, og gik hende langt ned til taljen.
"Hej hej" Råbte Brooke tilbage ind af døren til Laureen og James, før hun lukkede den.
Hun så op mod himlen og sukkede svagt.
Hendes ansigt, var smukt. Diamant formet, og med store Krystal klare øjne.
Uheldigvis kom han til at rokke lidt på sig af synet af hende, så det puslede i grenene. Pigens ansigt fandt op i træet, så han måtte rykke lidt længere ind på grenen for at hun ikke så ham.
"Hallo?"
Han Kneb øjnene sammen i håb om at hun bare ville gå videre.
"Hvem snakker jeg dog til. Det er jo bare en fugl" Hviskede hun for sig selv, men han kunne stadig høre hende. Hun fortsatte videre og ud af lågen af forhaven, og ud på fortovet.
Damien sad urokkelig på grenen. Synet af hendes ansigt, mindede ham om en han engang kendte. Hun var smuk.


Brooke
Jeg strøg en hårlok om bag øret, og så mig tilbage over skulderen på det store egetræ ude foran mit vindue. Jeg var helt sikker på at jeg havde set en skikkelse sidde deroppe, men hvem skulle du havde været?
Det skyldtes sikkert fordi at jeg var spændt på min første dag i Oxford Central High School.
Jeg rystede på hovedet, og gik på fortovet langs Gregory avenue. Jeg kendte godt vejen hen til skolenl, for vi var kørt forbi den på vej herhen i bil.
Folk myldrede ind at den store dør til Skolen da klokken ringede.
Jeg fulgte mylderet indenfor på gangen imens jeg gik, rodede jeg i min taske efter papiret til rektoren. Pludselig stødte jeg ind i nogen og faldt bagover, og min taske gled hen af gulvet så indholdet røg ud.
Min pande dunkede, jeg havde ondt i halebenet, da jeg prøvede på at rejse mig op, da en fremmed hånd strakte sig ned til mig. Jeg fulgte armen og op til personens ansigt.
"Det må du undskylde. Jeg så mig ikke for"
Jeg tog imod hånden, og nikkede svagt.
Hans hår var noget halvt langt sort surferhår. Men noget andet fangede mit blik. Han havde nogle mørke mosgrønne øjne, der på underligvis virkede som en dyb sø, fulgt med en masse forskellige følelser.
Han havde stadig fat i min hånd men jeg kunne ikke lade være med at stirre, for det var som om at han så direkte ind i mig.
Jeg rev mig løs fra hans blik, og opdagede hvordan han så på mig.
Jeg gav ham et spørgene blik, og han ændrede straks sit ansigtsudtryk, og slap min hånd
"Det må du undskylde. Slog du dig?"
Jeg betragtede ham svagt. Han virkede mystisk. Men jeg måtte indrømme, han var lækker. Flot muskuløs krop, mindst ti cencimeter højere end mig. Markeret kæbe, og et charmerende smil.
"Nej jeg er okay"
Jeg Gned min pande lidt med en pegefinger.
Han bukkede sin ned og samlede mine ting sammen som lå på gulvet, og lagde dem i tasken.
"Her. Er du ny?"
Jeg tog imod tasken og satte den over skulderen igen.
"Tak. Ja. Jeg hedder Brooke. Min bror, min moster er jeg er lige flyttet til byen"
Jeg prøvede at sende ham et nogenlunde smil som ikke var fyldt med smerte.
"Damien" Han så undersøgende på mig "Er du sikker på at du ikke slog dig? Skal jeg hjælpe dig ned til lægen?"
"Nej nej. Det er okay" Skyndte jeg mig hurtig at sige.
Pludselig opdagede jeg at alle omkring os var væk. Alle elever var smuttet ind i deres Klasselokaler.
"Hey ehmm... Ved du hvor rektorens kontor er?"
"Ja selvfølgelig. Det er lige der ned og så til højre. Den tredje dør til venstre"
"Tak"
Jeg smuttede hurtigt forbi ham, men kunne ikke dy mig om at se mig tilbage over skulderen efter ham, og til min overraskelse havde han vendt sig helt om, og havde set efter mig. Jeg smilede taknemmelig til ham, og forsvandt så om hjørnet.